Om Raadhuskroen

Raadhuskroen har siden 1987 været drevet af den nuværende krovært Henrik Petersen og hans kone Birgitte. Det er lykkedes værtsparret at gøre Raadhuskroen til det mest populære spisested i Ringsted og omegn.

Succesen skyldes en dejlig og humoristisk omgangstone med en høj grad af opmærksomhed til alle kunder og frem for alt et køkken baseret på gode danske mad traditioner og rigelige portioner.

Frokosten på Raadhuskroen er et kapitel for sig. Nu kan du få et stykke smørrebrød, som mormor lavede det.

Stegt sild i eddike, lun flæskesteg med rødkål eller hvad med mørbradbøffer med champignon a la creme + andre lækkerier – alt sammen på friskbagt rugbrød.

Ja – her er der ingen burgerboller eller salater med diverse fyld – til gengæld er det klassiske stykke smørrebrød genopfundet og som kan bestilles efter den lange smørrebrødsseddel hver dag til frokost.

På Rådhuskroen finder du også en af Ringsteds bedste smørrebrødsjomfruer til at producerer det – nemlig kromandens egen kone – Birgitte – som bedre end nogen ved, hvordan et stykke højtbelagt skal smøres.

Birgitte og Henrik mødte faktisk hinanden for rigtig mange år siden i Grøften i Tivoli – de kendtes frokost restaurant nummer 1, hvor Birgitte huserede i smørrebrødsstuen og Henrik var tjener i restauranten og det er inspiration bl.a. fra den tid, som nu genopstår til frokost på Rådhuskroen i Ringsted.

Om det var Birgittes smørrebrød, som kromanden faldt for melder historien ikke noget om, men det har helt sikkert heller ikke trukket fra og nu kan alle så komme ind og smage lidt af starten på et romantisk, succesfuldt parløb i restaurationsbranchen.

Du kan også få genopfrisket den klassiske Pariserbøf, lun leverpostej eller hvad med en Camembert Frites med syltetøj og ny ristet lunt franskbrød.

da_DKDanish